Monument
Monument
Søndag d. 23. september 2018
Monument er et brevet-inspireret cykelløbad Nordsjællands bagveje, som hylder cykelsportens store klassikere. Fordelt over løbets 193 km skal 39 grus-veje forceres. Disse sektorer binder kendte Nordsjællandske cykelruter sammen, og tager rytterne på et togt ad veje fra en svunden tid gennem efterårets løvfald, hvor drømme kan befries.
Nogle grus-passager er teknisk krævende, og dér vil der være store huller og større sten, der skal navigeres i mellem. Andre er mindre krævende, næsten så hurtige som asfalt, men med et krav til rytteren om insisterende at trykke til i pedalerne for at holde gang i cyklen. Alle grusstykker kan køres med 28 mm. landevejsdæk. To steder på ruten samt i mål skal alle ryttere have stemplet det udleverede brevet kort, som dokumentation for at have fuldført løbet.
193 km.
Monument byder først på 10 km. masterstart. Herefter gives løbet frit, og ruten fører dig ud af byen gennem Vestskovens hvide veje, hvorefter kursen sættes mod nord gennem kendt cykelterræn bundet sammen af en perlerække af grusveje i det nordsjællandske agerland. Rutens nordlige vendepunkt nås tæt på Kattegats kyst. Vejen retur mod byen er domineret af lange stræk gennem dybe skove. Ca 40% af løbet er på grusveje. Der er dermed lagt op til et løb for de hårdføre ryttere.
Navigation
Monument er et brevet-inspireret løb. Dvs., at du selv skal finde vej vha. din cykel-GPS. Der er undervejs to checkpoints, hvor det udleverede brevet-kort skal klippes. I mål skal kortet klippes en sidste gang. Disse klip er bevis for, at man har gennemført løbet. Færdselsloven skal følges, og omgivelserne skal respekteres.
100 startpladser
Monument er ikke et stort kommercielt cykelløb. Vi har kun 100 startpladser, så vent ikke for længe med at tilmelde dig. Vi vil gøre alt, vi kan, for at give dig en fed dag på cyklen.
Præmier
Selvom det sociale vil være i fokus hele dagen, går vi ikke af vejen for et par spændende konkurrencer med nogle fede præmier. På to udpegede grussektorer trækkes der lod blandt de 10 hurtigste tider uploadet til Strava senest om mandag aften efter løbet. Desuden vil der blive trukket lod om en flot præmie blandt alle fuldførende ryttere umiddelbart efter løbet.
Ruten
Monument-ruten har i alt 39 grussektorer fordelt på de 193 km. og ca 40% grus, mark- og skovveje.
For at finde vej skal du lægge ruten ind på din cykel-GPS.
Monument-ruten er i alt 193 km. med over 40% grus, mark- og skovveje.
For at finde vej skal du lægge ruten ind på din cykel-GPS.
Se ruten her:
Ride With GPS
Information
7:00
Veloropa Café åbner dørene. Her serveres der morgenkaffe og en bolle med smør og ost, som er inkluderet i startgebyret. Der er desuden mulighed for at proviantere, hvis man mangler energibarer, gel eller en ekstra slange.
Hvis du har skiftetøj med, sørger vi for, at det ligger klar til dig ved mål. Tag ikke mere med, end du kan have i en lille rygsæk på ryggen og indlevér den til os på Veloropa inden start.
07:30
Lløbsbriefing, hvor der gives ruteinformation, og hvor alle deltagere får udleveret deres brevet-kort.
08:00
Masterstarten ruller afsted, og løbet er officielt i gang.
Nordgrus begynder med masterstart i fælles tempo fra Café Veloropa ud af København langs Jyllingevej. Ved Motorring 3 drejes der fra, og snart møder rytterne løbets første grussegmenter “Oxbjergvej” og “Bymosevej”. Løbet er fortsat neutralt her, men defekter kan blive skæbnesvangre. Umiddelbart efter “Bymosevej” gives løbet frit, og ruten fører herfra rytterne videre gennem Vestskovens net af grusveje. Denne fase af løbet afsluttes med sektoren “Kroppedal”, der er af højeste sværhedsgrad. Herefter åbner landskabet sig op og over de næste mange kilometer vekler terrænet mellem åbne, vindblæste landeveje og ujævne grusspor hen over markerne. “Lindendal” og “Lillevangsvej” markerer højdepunkter i denne del af løbet. Ved Kregme nås den billedskønne sektor “Sonnerupvej”, der rejser sig med usigt over Arresø. Herefter venter løbets første depot i Auderød.
De næste sektorer går primært gennem skovområder med kombinationen “Melby Overdrev” og “Tisvilde Hegn” som en kulmination. Ruten bugter sig herfra videre mod øst med en tilbagevenden til agerland gennemskåret af grusveje. Løbets nordligste punkt nås efter den krævende “Bavnebakken”. Herefter ændres kursen snart mod syd og triplen “Søborg Sø”, “Boserupvej” og “Gribskov” er smukke, men ubarmhjertige sektorer. Efter “Gribskov” ligger løbets andet depot og check point, og herefter åbner terrænet sig for en stund igen med et par sektorer over markerne syd for Fredensborg.
Løbets absolutte finale indledes med den idylliske sektor “Stampemarken” efterfulgt af “Sjælsølund”, inden stort set uafbrudt skovkørsel fører feltet gennem sektorer fra Rude Skov til Jægersborg Hegn. Løbets sidste kilometer bliver ad cykelstien langs Dyrehaven, og fra dens aflutning er målet ved Cranks & Coffee inden for rækkevidde.
Ved målet hos Cranks & Coffee vil der blive serveret sandwich og øl til alle ryttere. Herudover kan man som altid købe god kaffe og et stykke kage i cafeen.
Vi håber på, at de første vil blive hængende og heppe på de næste. Efter løbet trækker vi lod blandt alle gennemførende ryttere om en flot præmie.
- Løbstilmelding åbner søndag den 5. august. Vi har begrænset deltagerantallet til 100.
- Hjelm er påbudt. Ingen hjelm - intet Monument.Færdselsloven skal følges, og omgivelserne skal respekteres. Ser vi folk smide affald i naturen, går vi bananas.
- Vi har selv kørt ruten på landevejscykel med 28 mm landevejsdæk. Bredere dæk og en mere tilgivende rammegeometri kan dog være at foretrække.
- Masterstarten vil blive kørt med ca. 25 km/t, og der vil ikke blive ventet ved defekter.
- Du deltager i Monument på eget ansvar.
Løbet afvikles søndag den 23. september med start kl 08:00 fra Café Veloropa. Fra kl 7:00 serveres der kaffe og en morgenbolle til alle deltagere.
Løbet afvikles med 10.5 km masterstart ud af byen. Herefter er det deltagernes eget ansvar at finde igennem de resterende 178 km vha. det udleverede GPS-spor.
Nogle grus-sektorer er teknisk krævende, og dér vil der være store huller og større sten, der skal navigeres i mellem. Andre er mindre krævende, næsten så hurtige som asfalt, men med et krav til rytteren om insisterende at trykke til i pedalerne for at holde gang i cyklen. Alle sektorer kan køres med 28 mm. landevejsdæk, men vi anbefaler at køre med 32 mm. eller bredere.
To steder på ruten samt i mål skal alle ryttere have stemplet det udleverede brevet kort. Dette er din dokumentation for at have fulgt ruten og dermed fuldført løbet.
Alle færdelsregler skal overholdes. Der er absolut ingen marshalls eller flagposter.
Løbet afsluttes ved Cranks & Coffee ved Dyrehaven, hvor der bydes på en øl, en sandwich og røverhistorier fra løbet.
Der vil være mulighed for at få transporteret en lille taske fra Veloropa til Cranks & Coffee.
Home
Nordgrus
Lørdag d. 17. marts 2018
Nordgrus er et brevet-inspireret cykelløb, hvor vekselvirkningen mellem asfalt og grus skaber løbets puls. Fordelt over løbets 100 km skal 24 grus-veje forceres. Disse segmenter binder kendte Nordsjællandske cykelruter sammen, åbner landskabet og tager rytterne med over uopdagede åbne vidder og gennem dybe skove.
Nogle grus-passager er teknisk krævende, og dér vil der være store huller og større sten, der skal navigeres i mellem. Andre er mindre krævende, næsten så hurtige som asfalt, men med et krav til rytteren om insisterende at trykke til i pedalerne for at holde gang i cyklen. Alle grusstykker kan køres med 28 mm. landevejsdæk. To steder på ruten samt i mål skal alle ryttere have stemplet det udleverede brevet kort, som dokumentation for at have fuldført løbet.
100 km.
Nordgrus byder først på 11 km. masterstart. Herefter gives løbet frit, og ruten tager dig med rundt på de nordsjællandske veje. Både de kendte, men også mange og måske hidtil ukendte små grusveje, der åbner op for nyt terræn. Hele 37% grus skal passeres, så vi lover, at alle kommer trætte hjem.
Navigation
Nordgrus er et brevet-inspireret løb. Dvs., at du selv skal finde vej vha. din cykel-GPS. Der er undervejs to checkpoints, hvor det udleverede brevet-kort skal klippes. I mål skal kortet klippes en sidste gang. Disse klip er bevis for, at man har gennemført løbet. Færdselsloven skal følges, og omgivelserne skal respekteres.
100 startpladser
Nordgrus er ikke et stort kommercielt cykelløb. Vi har kun 100 startpladser, så vent ikke for længe med at tilmelde dig. Vi vil gøre alt, vi kan, for at give dig en fed dag på cyklen.
Præmier
Selvom det sociale vil være i fokus hele dagen, går vi ikke af vejen for et par spændende konkurrencer med nogle fede præmier. På to udpegede grussegmenter trækkes der lod blandt de 10 hurtigste tider uploadet til Strava senest om mandag aften efter løbet. Desuden vil der blive trukket lod om en flot præmie blandt alle fuldførende ryttere umiddelbart efter løbet.
Ruten
Nordgrus har i alt 24 grussegmenter fordelt på lidt over 105 km.
I oversigten kan du se, hvor på ruten de ligger, samt hvor lange, og ikke mindst,
hvor svære de er at passere.
Nordgrus-ruten er i alt 108 km. med over 35% grus, mark- og skovveje.
For at finde vej skal du lægge ruten ind på din cykel-GPS.
Se ruten her:
Ride With GPS
Information
8:30
Veloropa Café åbner dørene kl 8:30 på løbsdagen. Her serveres der morgenkaffe og en bolle med smør og ost, som er inkluderet i startgebyret. Der er desuden mulighed for at proviantere, hvis man mangler energibarer, gel eller en ekstra slange.
Hvis du har skiftetøj med, sørger vi for, at det ligger klar til dig ved mål. Tag ikke mere med, end du kan have i en lille rygsæk på ryggen og indlevér den til os på Veloropa inden start.
09:30
Lløbsbriefing, hvor der gives ruteinformation, og hvor alle deltagere får udleveret deres brevet-kort.
10:00
Masterstarten ruller afsted, og løbet er officielt i gang.
Nordgrus begynder med masterstart i fælles tempo fra Café Veloropa ud af København langs Hillerødmotorvejen. Ved Klausdalsbrovej drejes der fra, og snart møder rytterne løbets første grussegment “Gråpilevej”. Løbet er fortsat neutralt her, men defekter kan blive skæbnesvangre. Umiddelbart efter “Gråpilevej” gives løbet frit, og ruten fører rytterne ad villaveje til Hareskovby, hvor et langt stykke skovkørsel indledes. De dybe skove forlades igen ved Flyvestation Værløse, som markerer overgangen til mere åbent og dramatisk agerland, hvor grusveje på stribe trækker ujævne spor tværs over markerne. Almagerbakke, Kobakkevej og Mørdrupvej markerer højdepunkter i denne del af løbet, inden første checkpoint nås i Slangerup.
Nord for Slangerup bliver der længere mellem byerne, og vinden vil for alvor kunne spille en rolle for løbets udvikling i det åbne landskab.
Segmenterne følger som perler på en snor, og rytterne skal forcere Slangerup Overdrev, Gammel Kurreholmvej, Borupvej og Lindebjergvej, inden den idylliske Brogårdsvej markerer et retningsskift tilbage mod syd. Her efter vil skiftevis skov og mark danne rammerne om grusvejene ind mod andet checkpoint i Allerød med Freelers Hegn som et smukt højdepunkt.
Allerød forlades via Allerødvej, der har karakter af en nordfransk pavé, og som fører rytterne tilbage til mere velkendte landeveje nord for Farum. Et langt segment langs Furesøens nordside fører feltet til Holte, hvor efter løbets anatomi igen vil blive domineret af grusveje gennem dybe skove. Stampemarken markerer en udfordrende undtagelse fra denne regel, inden Chauséen gennem Dyrehaven lægger underlag til Nordgrus’ sidste segment. Mål og sidste checkpoint er ved Cranks & Coffee lige uden for Dyrehaven.
Ved målet hos Cranks & Coffee vil der blive serveret en let sandwich og belgisk øl til alle ryttere. Herudover kan man som altid købe god kaffe og et stykke kage i cafeen. Vi håber på, at de første vil blive hængende og heppe på de næste. Milano-San Remo løber af stablen på datoen – om alt går vel – har vi signal til Italien.
Når den sidste deltager har krydset stregen, trækker vi lod blandt alle indleverede fuldt stemplede brevet-kort om en flot præmie.
- Løbstilmelding åbner mandag den 15. januar og lukker den 11. Marts. Vi har begrænset deltagerantallet til 100.
- Hjelm er påbudt. Ingen hjelm - ingen Nordgrus.
- Færdselsloven skal følges, og omgivelserne skal respekteres. Ser vi folk smide affald i naturen, går vi bananas.
- Vi har selv kørt ruten på landevejscykel med 28 mm landevejsdæk. Bredere dæk og en mere forgivende rammegeometri er dog anbefalesværdig.
- Masterstarten vil blive kørt med ca. 25 km/t og der ventes ikke ved defekter.
- Du deltager i Nordgrus på eget ansvar.
Løbet afvikles lørdag den 17. marts med start kl 10:00 fra Cafe Veloropa. Fra kl 8:30 serveres kaffe og en morgenbolle til alle deltagere.
Løbet afvikles med 11 km masterstart ud af byen. Herefter er det deltagernes eget ansvar at finde igennem de resterende 96 km vha. det udleverede GPS-spor. På få udvalgte punkter vil der dog være simpel skiltning.
Nogle grus-passager er teknisk krævende, og dér vil der være store huller og større sten, der skal navigeres i mellem. Andre er mindre krævende, næsten så hurtige som asfalt, men med et krav til rytteren om insisterende at trykke til i pedalerne for at holde gang i cyklen. Alle grusstykker kan køres med 28 mm. landevejsdæk, men vi anbefaler at køre med 32 mm. eller bredere.
To steder på ruten samt i mål skal alle ryttere have stemplet det udleverede brevet kort. Dette er din dokumentation for at have fulgt ruten og dermed fuldført løbet.
Alle færdelsregler skal overholdes. Der er absolut ingen marshalls eller flagposter.
Løbet afsluttes ved Cranks & Coffee ved Dyrehaven, hvor der bydes på en belgisk øl, en sandwich og røverhistorier fra løbet.
Der vil være mulighed for at få transporteret en lille taske fra Veloropa til Cranks & Coffee
Classic Photographer
Featured Wedding Stories
〰
Nothing found.
Photography
Conception and artistic direction
Makeup artist and hairstylist
Retouching of photos
Videos
Digital camera equipment
Post-production
Filming and editing
Book
Hardcover books design
Archival quality
Paper options
News from the Blog
〰
We were referred from colleagues of ours. Not only have we been amazed at the depth of understanding, we found ourselves working with a team of friends.Fred Moody. CEO, Network Software.
There are design companies, and then there are user experience, design, consulting, interface design, brilliant, and professional. By far one of the worlds best known brands.Leslie Williamson. Business Developer.
We hired to organise our business online, simplify our process, create a brand that communicated to our demographic clearly, and increase our sales. We recommend the team!Anita Tran. IT Solutions.